HVEM ER VI? HVAD STØTTER VI? SØG STØTTE LAURITZEN-PRISEN KONTAKT OS
Fokusområder Øvrige projekter Samlet bevillingsoversigt

Fit for Kids: sund livsstil for børn

Det er ikke altid nok, at børn giver den en skalle og sveder i gymnastiksalen og vælger gulerod frem for chips, hvis ikke hjemmefronten bakker op. Alt for ofte falder barnet tilbage i gamle mønstre fordi familien ikke engagerer sig i livsstilsændringen. Det vurderes, at der på landsplan findes op mod 60.000 overvægtige børn, der ikke får hjælp. Fit for Kids er en landsdækkende, frivillig forening, der har besluttet sig for at gøre noget ved den udfordring.

Fit for Kids from Lauritzen Fonden on Vimeo. 

 

Modtager: Fit for Kids
Støttebeløb i alt: 110.000 kr.
Sted: Esbjerg
År: 2014
Website: www.fitforkids.dk 
Human rights artikel: Børnekonventionen

Fit for Kids børnevægttabsprogram består af kostvejledning, træning, forældrecoaching, motivationsprogrammer og sociale aktiviteter. Programmet løber over 2 x 20 uger og der trænes 2 gange om ugen ud over de andre aktiviteter. Instruktørerne arbejder frivilligt og findes i lokalmiljøet, hvilket giver projektet en stærk forankring.

Fit for Kids har allerede afdelinger i Odense, Aarhus, Taastrup og Frederiksberg. Men efter at have afsluttet et flot forskningsprojekt, hvor foreningens metoder er blevet testet på Center for Inflammation og Metabolisme med meget flotte resultater, er ambitionen nu at rulle projektet ud nationalt. Med bl.a. en bevilling fra Lauritzen Fonden har foreningen derfor brugt 2014 på at etablere sig i Esbjerg – og med kæmpe succes!

Selvom kapaciteten egentlig kun er til at køre 22 familier gennem et forløb ad gangen, er Esbjerg oppe på 25. Der er 30 familier på venteliste. Mød Tore fra Esbjerg, der er noget forpustet, men glad og stolt over dagens hårde indsats her:

Fit for Kids from Lauritzen Fonden on Vimeo.

 

Følg os på Facebook
Lauritzen-prisen
LAURITZEN FONDEN
Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
T 3396 8425