HVEM ER VI? HVAD STØTTER VI? SØG STØTTE LAURITZEN-PRISEN KONTAKT OS
Lauritzen-prisen 2016 Tidligere uddelinger Priskomitéen Historien bag prisen Pressemateriale

Lauritzen-prisen 2016

Lauritzen-prisen blev i år uddelt i  nye omgivelser på Folketeatret i Nørregade en søndag - den 25. september. Igen i år havde fondens formand, Jens Ditlev Lauritzen, Michael Carøe med på scenen som vært. Udover uddeling af 8 priser i alt, blev de to herrer også gjort selskab af sidste års Believe-in-You-prismodtager Sicilia Gadborg Høegh, der fik demonstreret sit store sangtalent på scenen flankeret af en masse dygtige dansere fra Pivot. Michael Carøe og hans guitar sang en hyldest til kvinderne og Sebastian Dorset underholdt salen med betragtninger om kunst, søfart og stand-up.

Lauritzen Fonden ønsker alle prismodtagerne tillykke og takker for en fantastisk dag på Folketeatret.

Lauritzen-prisen: Solbjørg Højfeldt og Jesper Christensen
Lauritzen-prisen er blevet uddelt hvert år siden 1993 - og før det som Henkel-prisen til kvindelige skuespillere siden 1965, hvilket gør år 2015 til 50-års jubilæet for uddeling af prisen. 
Til forskel fra de fleste andre teater- og skuespillerpriser er Lauritzen-prisen ikke blot forbeholdt scene-skuespillere. Der lægges derimod stor vægt på bevågenhed og aktualitet i selve spille- og udtryksformen, så prisen kan også tildeles personer på grundlag af en række unikke præstationer inden for film og TV. Vinderne bliver udvalgt af en priskomité, og priserne kan derfor ikke søges. Lauritzen-prisen er på kr. 250.000 til hhv. en mandlig og kvindelig skuespiller. Hermed markerer prisen sig som én af de absolut største skuespillerpriser herhjemme.







Hædersprisen: Preben Harris
Denne pris på kr. 100.000 gives til en moden skuespiller eller anden person inden for enten film, tv eller teater, der befinder sig i sensommeren af et aktivt, langt og glorværdigt karriereforløb.





Visionsprisen: Teatergrad
Denne pris er på kr. 100.000 og gives til enkeltperson, en organisation eller en gruppe, som har haft modet til at turde satse, sprænge rammer og have en stærk kunstnerisk vision, som er blevet realiseret. Prisen kan gives både til projekter inden for teater, film og TV. 

Backstage-prisen: (uddelt post mortem) Peter Asmussen 
Prisen på kr. 50.000 gives til en person, som normalt står i skyggen af skuespillerne på en produktion. Prisen gives til en person inden for enten film, tv eller teater, som har bidraget ekstraordinært flot gennem en hel karriere eller på en enkelt produktion og som qua sit arbejde får skuespillerne til at fremstå endnu bedre i deres præstationer. Prisen kan gives til alt lige fra en dramatiker, en manuskriptforfatter, en tekniker, en fotograf, en scenograf, en kostumedesigner eller lignende.

Wauw-prisen: Frederik Cilius
Wauw-prisen på kr. 30.000 gives til en skuespiller, som giver en overraskende præstation. Det kan dreje sig om en etableret skuespiller, som optræder i en helt uventet type rolle eller sammenhæng.
 

Believe in You-prisen: Esben Smed og Natalie Madueno
Der uddeles to priser á kr. 20.000 til unge talenter, som har gjort sig flot bemærket i løbet af året eller som i det hele taget har markeret sig som store talenter med et flot potentiale, der er værd at satse på. 

Fokus på Lauritzen Fondens sociale arbejde 
Under prisuddelingen bliver der desuden sat fokus på 3 almennyttige projekter, vi er særligt stolte af at have støttet. Der blev vist en lille portrætfilm af hver organisation, og der var mulighed for at stille spørgsmål og snakke med projekterne i foyeren efterfølgende. I 2016 havde Fonden udvalgt:

Familiestøtten


Legeskibet




Forælder Fonden



Tidligere uddelinger
Pressemateriale
LAURITZEN FONDEN
Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
T 3396 8425