28-årige Illiana er født i Mexico. I dag bor hun i Polen, hvor hun arbejder som hostess ombord på MS King of Scandinavia. Illiana beskriver sig selv som en social, optimistisk person med en passion for at lære. Selvom hun arbejder hårdt på arbejdet, og gør det godt, så betyder hendes ambitiøse natur, at hun altid er klar til nye udfordringer og fortsat udvikling i DFDS.
En mulighed for at blive endnu bedre
I Illianas job er det vitalt, at hun ved, hvordan man kommunikerer effektivt med kunder og kolleger. Derfor besluttede hun sig i 2009 at tage en Mastersgrad i kommunikation og Public Relations fra Barcelonas Universitet – en onlineuddannelse, der ville give hende mulighed for at udvikle de færdigheder, hun tidligere havde fået på Senora Universitet i Mexico, hvor hun studerede kommunikationsvidenskab.
En hjælpende hånd
Desværre var kurset ganske enkelt for dyrt for Illiana. Derfor ansøgte hun Lauritzen Fonden om hjælp. I dag er vi stolte over at kunne fortælle, at vi gav Illiana et legat på 40.000 kr. til at dække hendes udgifter til universitetet, og dermed give hende den støtte hun havde brug for videre i hendes karriereforløb.

Fakta:
Projekt: Støtte til en online mastergrad i kommunikation og Public Relations ved Barcelonas Universitet. Modtager: Illiana Vanessa Corella de Trukawka
Beløb: 40.000 kr.
Sted: Polen

