Lauritzen Fonden
|EnglishEnglish
Om Fonden
Dem støtter vi
Vores legater
Succes historier
Arkiv
Ansøgning
Lejemål for ansatte
Vores Priser
Nyheds- & Pressecenter
Kontakt
INDEX:

INDEX:
design to improve life

Design kan forbedre livet og levevilkårene

INDEX: er en global non-profit netværksorganisation, hvis formål er at fremme og skabe opmærksomhed om design, der forbedrer tilværelsen for mennesker i hele verden, under overskriften: Design to Improve Life.

Hvert andet år uddeles INDEX: Award, som er verdens største designpris, i København. Det skete første gang i 2005. INDEX: Award uddeles i fem hovedkategorier: BODY, HOME, WORK, PLAY og COMMUNITY, og vinderen i hver kategori modtager en pris på 100.000 Euro.

Sideløbende fokuserer INDEX: på at opfordre designstuderende i hele verden til at bruge deres evner og faglighed ikke kun på æstetik, men på netop at se deres fags muligheder for at gøre en reel forskel i menneskers liv. Konkurrencen for de designstuderende, INDEX: Design Challenge: Designing for Education, havde, som titlen afslører, i 2010 fokus på uddannelse. Temaet blev udvalgt i tæt samarbejde med UNICEF, som gennem hele konkurrencen bistod med omfattende ekspertise. Desuden var Jens Ditlev Lauritzen tilknyttet konkurrencen som ekspert i et panel der bl.a. skulle bistå deltagerne i råd og vejledning til produktion og distribution af deres produkt.

Mindst 1300 designstuderende fra 29 forskellige lande deltog i den prestigefyldte konkurrence. Blandt disse blev syv projekter udvalgt til videre bearbejdning i en internationalt sammensat workshop. Vinderen blev Teddy Bag, designet af de to designstuderende François Verez fra Frankrig og Ane Eguiguren fra Spanien. En meget alsidig skoletaske, der både kan benyttes som taske, bord og stol og derved give børn der lever i fattige og udsatte områder mulighed for at tage skolen med sig overalt. Desuden er tasken nem at producere, da den ikke kræver dyre eller store maskiner til fremstilling; den er lavet i et let tilgængeligt, bæredygtigt materiale. Udover æren modtager vinderen en pris på 6.500 Euro.

INDEX: arbejder målrettet mod visionen om at forene design og bæredygtighed til gavn for livsbetingelser verden over. Lauritzen Fonden har tidligere støttet INDEX: Student Design Challenge og vi er glade for at kunne bidrage til et så determineret og langsigtet projekt som INDEX: står bag. I 2010 støttes med 1.050.000 kr.



Fakta: Student Design Challenge
Modtager: INDEX: Design To Improve Life
Beløb: 1.050.000 kr.
Sted: København med deltagere fra hele verden
Website:
www.indexaward.dk  
 

Morning
tears

Play31
Sierra Leone

Fødevare
Banken

Et livsvigtigt sikkerhedsnet for børn i Kina
Fodbold som forenende kraft i konfliktfyldte verdensdele
Sund fornuft giver mad på bordet
© Lauritzen Fonden 2012| Disclaimer