Lauritzen Fonden
|EnglishEnglish
Om Fonden
Dem støtter vi
Ansøgning
Lejemål for ansatte
Vores Priser
Nyheds- & Pressecenter
Seneste nyheder
Nyhedsarkiv
Pressecenter
Kontakt
Bjarke Ingels bag en arkitektonisk milepæl for søfarten og Helsingør
Bjarke Ingels bag en arkitektonisk milepæl for søfarten og Helsingør

Bjarke Ingels bag en arkitektonisk milepæl for søfarten og Helsingør

I dag er Helsingør nok mest kendt for Kronborg – byens vartegn og fæstning, der er smukt beliggende ud til Øresund. Slottet blev tilbage i 2000 optaget på UNESCO’s liste over verdens vigtigste kulturarv og som en forlængelse af denne ære, blev det i Helsingør besluttet, at ud over renovering af selve slottet skulle havnepromenaden, der grænser op til Kronborg, undergå en gennemgribende renovering. Promenaden skulle fostre et nyt kulturcenter til byens borgere kaldet Kulturværftet, udendørs arealerne skulle forskønnes og gøres brugbare og der skulle opføres et helt nyt søfartsmuseum. Alt sammen under fællesbetegnelsen: Kulturhavn Kronborg.


Illustration af den færdige kulturhavn set fra oven 


Vinderne af arkitektkonkurrencen, der skulle forme rammerne om det nye søfartsmuseum, blev det nu verdenskendte arkitektfirma BIG, Bjarke Ingels Group. Deres forslag var både visionært og unikt, samtidig med at det tog højde for at inddrage havnens gamle dok. Ja, faktisk i så høj grad så dokken kom til at udgøre museets grundform. Desuden var det et krav fra kommunen at museet ikke kom til at "rage op" i landskabet. Noget BIG gruppen selvfølgelig også fandt en løsning på... museet skulle da opføres under jorden!

  
 

Lauritzen Fonden har gennem flere omgange ydet økonomisk støtte til dette enestående projekt og torsdag den 3. november, på en ellers ret grå og regnfuld eftermiddag, var vi inviteret til Helsingør for at få indblik i bygningen af, hvad der uden tvivl skal komme til at blive endnu et vartegn for byen Helsingør.

               
Lidt svært at begribe omfanget af sådan et byggeprojekt, men færdig i 2013, det bliver det!


  
Tv: byggepladsen set fra agter i dokken. Th: fra bunden af dokken
 

Vi blev vist rundt af Museumsdirektør for Handels og Søfartsmuseet Jørgen Selmer og Dan Pode Poulsen, formand for Maritim Museumsfond, der også kunne forklare om nogle af de svære ingeniørmæssige udfordringer byggeriet konstant støder på. F.eks. er det en udfordring at bygge under jorden så tæt på vand, grundvandssænkning og forankring af selve bygningsværket har krævet ret utraditionelle og grundige løsninger, desuden kommer intet indvendigt på museet til at gå i vatter. For hver 70 cm. hælder underlaget 1 cm. men følelsen af, hverken at gå op og ned, men alligevel gøre det, er noget Bjarke Ingels har vægtet højt.
 

Det nye Helsingør Søfartsmuseum skal efter planen stå klar i 2013, og vi kan allerede nu godt løfte sløret for, at omgivelserne, såvel som selve indholdet af udstillingen, bliver en oplevelse ud over det sædvanlige, og én man bestemt ikke skal snyde sig selv for. Lauritzen Fonden er utrolig stolte af at kunne bidrage til tilblivelsen af et maritimt museum, der i den grad har tænkt fornyelse og forandring ind i sit udtryk. Søfartsmuseet i Helsingør kommer til at sikre overlevelsen af den blå kulturarv, både inden for Danmarks grænser, men også internationalt.

           

(Illustrationer gengivet med tilladelse fra Handels- og Søfartsmuseet, Kronborg)

 
 

 

Abonnér
på e-nyheder

Tilmeld dig her for nyhedsopdateringer

Navn
Oganisation / 
virksomhed
E-mail
   Tilmeld
Afmeld
 
Seneste
nyheder
15. maj 2012
What's New? Lauritzen Fondens nyhedsbrev maj 2012
7. maj 2012
Lauritzen Fonden har fået nyt elektronisk ansøgningssystem
13. april 2012
Betina Ipsen indtræder i Lauritzen Fondens bestyrelse
© Lauritzen Fonden 2012| Disclaimer