HVEM ER VI? HVAD STØTTER VI? SØG STØTTE LAURITZEN-PRISEN KONTAKT OS
Fokusområder Øvrige projekter Samlet bevillingsoversigt

Gadespejlene - mentorer for unge

Gadespejlene er et frivilligt mentorprojekt for kriminalitetstruede børn og unge i mistrivsel. Gadespejlene startede oprindelig som et kommunalt projekt, men overgik sidenhen til at være en frivillig forening. I 2012 blev Gadespejlene tildelt årets Kriminalpræventive  Pris for sit forebyggende arbejde mod ungdomskriminalitet. Foreningen er lige nu aktiv i Holbæk, Roskilde, Lejre, Allerød og Lolland Kommune.
 

Modtager:

Gadespejlene
Støttebeløb i alt: 487.500 kr.
Sted: Danmark
År: 2013, 2015
Website:  www.gadespejlene.dk
Human rights artikel: 10: right to education og 3: right to work  

Her ses hele holdet bag Gadespejlene til Lauritzen-prisuddelingen 2015

Foreningen henvender sig til unge i alderen 15-25 år. Kommunerne har en forpligtelse overfor denne gruppe, som Gadespejlene kan hjælpe med at løfte ved at finde og organisere frivillige voksne, ruste dem til at være mentorer ved at lære dem bl.a. samtaleteknik, aktiv lytning, konflikthåndtering, tavshedspligt og underretningspligt.

Succesen for Gadespejlene ligger i mentorerne. Der udvælges alene mentorer med stort ressourceoverskud og høje faglige kompetencer. I Roskilde Kommune har projektet været en stor succes, og man fik med mentorordningen unge til at skifte sociale miljøer, gå i uddannelse, få arbejde og stoppe misbrug. Ambitionen er stadig at udbrede projektet til hele landet ved at tage fat i kommunerne én for én. Og over de næste to år forventes det, at Gadespejlene har åbnet afdelinger i 10 nye kommuner og på den måde har mulighed for at hjælpe endnu flere kriminalitetstruede unge med at vælge den rette vej.
 

Følg os på Facebook
Lauritzen-prisen
LAURITZEN FONDEN
Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
T 3396 8425