HVEM ER VI? HVAD STØTTER VI? SØG STØTTE LAURITZEN-PRISEN KONTAKT OS
Lauritzen-prisen 2016 Tidligere uddelinger Priskomitéen Historien bag prisen Pressemateriale
Lauritzen-prisen

Vi tror på skuespilkunsten og støtter talentet

Hvert år uddeler Lauritzen Fonden en skuespilpris, der til forskel fra de fleste andre teater- og skuespillerpriser ikke blot er forbeholdt scene-skuespillere. Lauritzen-prisen lægger derimod stor vægt på bevågenhed og aktualitet i selve spille- og udtryksformen, så prisen kan også tildeles personer på grundlag af en række unikke præstationer inden for film og TV-dramatik. Vinderne bliver udvalgt af en priskomité, og priserne kan derfor ikke søges.

Udover de to hovedprismodtagere, der tildeles hver kr. 250.000, bliver der uddelt fem andre priser ved prisuddelingen.

Det drejer sig om:

Visionsprisen
Denne pris er på kr. 100.000 og gives til enkeltperson, en organisation eller en gruppe, som har haft modet til at turde satse, sprænge rammer og have en stærk kunstnerisk vision, som er blevet realiseret. Prisen kan gives både til projekter inden for teater, film og TV.

Børne- og ungeprisen
Denne pris er på kr. 50.000 kr. og gives til en enkeltperson, en organisation eller en gruppe, der har børne- og unge målgruppen i fokus og har taget hånd om et relevant emne i øjenhøjde med sit publikum. Prisen gives til produktioner/projekter inden for teater, film, radio og TV – eller noget, der går på tværs af disse platforme og har haft modet til at sprænge rammer og have kant.

Backstage-prisen
En pris på kr. 50.000 gives til en person, som normalt står i skyggen af skuespillerne på en produktion. Prisen gives til en person inden for enten film, tv eller teater, som har bidraget ekstraordinært flot gennem en hel karriere eller på en enkelt produktion, og som qua sit arbejde får skuespillerne til at fremstå endnu bedre i deres præstationer. Prisen kan gives til mange faggrupper, lige fra en dramatiker, en manuskriptforfatter, en tekniker, en fotograf, en scenograf, en kostumedesigner eller lignende.

Wauw-prisen
Wauw-prisen på kr. 30.000 gives til en skuespiller, som giver en overraskende præstation. Det kan dreje sig om en etableret skuespiller, som optræder i en helt uventet type rolle eller sammenhæng. 

Believe in You-prisen
Der uddeles to priser á kr. 20.000 til unge talenter, som har gjort sig flot bemærket i løbet af året eller som i det hele taget har markeret sig som store talenter med et flot potentiale, der er værd at satse på.
 

Tidligere uddelinger
Pressemateriale
LAURITZEN FONDEN
Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
T 3396 8425