HVEM ER VI? HVAD STØTTER VI? SØG STØTTE LAURITZEN-PRISEN KONTAKT OS
Fokusområder Øvrige projekter Samlet bevillingsoversigt

Morning tears: Kina

At skulle undvære eller miste sine forældre til livsvarigt fængsel eller dødsstraf, er i sig selv en forfærdelig oplevelse for det barn der efterlades. Men hvis samfundet efterfølgende vender ryggen til og ikke vil kendes ved en, er det umuligt at føle sig hjemme nogle steder. Morning tears er en NGO, der i flere år har kæmpet for at hjælpe børn verden over, der desværre befinder sig i lige netop den situation.

Modtager: Foreningen morning tears 
Støttebeløb i alt: 45.000 kr.
Sted: Kina
År: 2011
Website: www.morningtears.dk
Human rights artikel: 8: right to adequate standard of living
13a: right no to be subjected to cruel, inhuman or degrading treatment

 

Morning tears er aktiv i mere end 13 lande, men det var i Kina det hele startede og her ’Coming home’ projektet så dagens lys. Det er estimeret, at der i Kina alene findes ca. en halv million børn, der falder uden for samfundets sikkerhedsnet pga. forældrenes besværede situation. Coming home har indtil videre givet 35 børn et hjem i Henan, hvor de kan bo i trygge rammer, få mad og tøj og deltage i fritidsaktiviteter. Børnene er indlogeret i små lejligheder med to omsorgspersoner tilknyttet. Dette er gjort for at skabe en familieatmosfære, der senere hen kan bidrage til en mere vellykket integration og udvikling i samfundet. Samtidig repræsenterer projektet også en milepæl inden for socialt børnearbejde i Kina, der normalt ikke vægter kærlige og beskyttende omgivelser så højt som ’basic needs’ for børnene.

Missionen er, at projektet skal omfatte yderligere 48 børn, men morning tears mangler penge til at lease det land som de små lejligheder ligger på og hvor der gerne skulle bygges flere. Organisationen er helt igennem ikke-politisk og til for børnene. Den dømmer ikke forældrenes politiske baggrund eller tilhørsforhold, og har et tæt samarbejde med de kinesiske myndigheder. Hvis projektets mission indfries, vil myndighederne overtage driften af Coming Home fremadrettet, vel og mærke under de betingelser morning tears fremsætter. At organisationen bliver taget seriøst af den kinesiske regering understøttes af, at morning tears i 2010 fik overrakt en fornem pris af regeringen i 2010 kaldet ”China Charity Award”. En pris, der hvert femte år uddeles til en NGO, der gør et usædvanligt godt stykke arbejde. Morning tears hjælper endvidere mere end 200 børn i børnebyerne i Xi’an og San Yuan.

Følg os på Facebook
Lauritzen-prisen
LAURITZEN FONDEN
Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
T 3396 8425