HVEM ER VI? HVAD STØTTER VI? SØG STØTTE LAURITZEN-PRISEN KONTAKT OS
Fokusområder Øvrige projekter Samlet bevillingsoversigt

Servicehunde til handicappede

Hunde, der gør en forskel

At binde snørebånd, at samle de tabte nøgler op eller at åbne hoveddøren – alt sammen problemstillinger med en nem løsning. Men for mennesker med et fysisk handicap kan den slags være altoverskyggende forhindringer, der sætter et ben i hjulet for livsglæden, dog findes der hjælp fra en uventet kant. Servicehunde til Handicappede er en nonprofit forening, der siden 1996 har arbejdet intensivt på at specialtræne og bevillige servicehunde til at hjælpe mennesker med fysiske handicap – og de loyale, dygtige hunde er i høj kurs.

Modtager: Servicehunde til Handicappede
Støttebeløb i alt: 1.000.000 kr. 
Sted: Danmark
År: 2008, 2010, 2012, 2013
Website: www.servicehunde.dk 
Human rights artikel: 8: right to adequate standard of living

Træning er nøglen
En servicehunds uddannelse varer ca. 2 år og starter allerede, når hvalpen omhyggeligt udvælges i 8 ugers alderen. Det første år bor hvalpen hos en hvalpevært - en familie, der skal sørge for, at hvalpen bliver socialiseret både med børn og voksne, får sund kost og en alsidig miljøtræning. Det koster ca. 200.000 at indkøbe, specialtræne og samtræne en servicehund med en person med et bevægelseshandicap, og da STH udlåner hundene gratis og ikke modtager offentlig støtte, er de derfor afhængige af private donationer og fondsmidler for at kunne overleve. Sidste år var Betina Ipsen fra Lauritzen Fonden så heldig at overvære STH’s Graduation, hvor de færdigtrænede hunde bliver forenet med deres nye ejere, men hvor også de erfarne hunde og deres ejere mødes. ”Jeg har aldrig oplevet så meget varme og kærlighed i et rum”, udtaler Betina Ipsen efterfølgende, ”den stemning der var mellem servicehundene og deres bruger var helt unik. Det var for mig et tydeligt bevis for, at her har vi virkelig at gøre med menneskets bedste ven, og i mange tilfælde, livsledsager.”

En nødvendig hjælp
Lauritzen Fonden har tilbage 2008 støttet STH’s arbejde, og det har medført, at den glade og energiske golden retriever, Laura, nu bor hos den stolte ejer, Buster Norsk. Buster arbejdede som sømand, men havde en uheldig faldulykke fra en skibsmast, der sendte ham i kørestol. Han holder meget af at holde sig i gang og Laura er ved hans side til stort set det hele. Hun bærer tasken på vej til møder, samler værktøj op, holder døren og hjælper med indkøbsposerne. Udover at være et naturligt kontaktled til omverdenen, bidrager Laura også med glæde og liv i hverdagen - og ifølge Buster keder han sig aldrig med Laura ved sin side.

De to nyeste servicehunde, der er trænet med støtte fra Lauritzen Fonden er blevet opkaldt hhv. Lauritz og Skipper. Vi er vilde med dem! 
 

 

Følg os på Facebook
Lauritzen-prisen
LAURITZEN FONDEN
Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
T 3396 8425